Er du forælder til et barn, der mistrives eller har fået stillet en diagnose?
Er man forælder til et barn, der har angst, er trist, eller har andre psykiske vanskeligheder, kan man bl.a. opleve tvivl, dårlig samvittighed og usikkerhed. Kunne jeg have forebygget det? Jeg burde have set det før! Hvad nu med uddannelse? Hvilke krav og forventninger kan jeg have? Er vores liv nu forandret for altid?
Sådanne spørgsmål og alle mulige andre kan nemt melde sig. Kognitiv terapi er en yderst handlingsorienteret terapi, hvor man får mulighed for at arbejde med påvirkning af tanker og adfærd til en mere hjælpsom og givende tilgang. Og at ”kunne gøre noget”, kan være yderst lindrende i en sorg-/krise-tilstand. Andre gange har man mest af alt brug for at tale med en, som kan forstå de udfordringer, man står over for – og som også kan give et praktisk råd eller flere. Du kan måske have brug for redskaber til fortsat at møde jeres barn på den mest trivselskabende måde. Jeg ved hvor forskelligt hver familie bliver ramt, og hvor meget det betyder, at kunne skræddersy et tilbud til netop dig og din familie. Dette vil ske i åben dialog med dig.
Hvis du har et barn, som mistrives, vi vil som udgangspunkt tale sammen; en eller begge forældre, barnet og jeg. Hvis der er behov for det, kan barnet og jeg have samtaler alene – eller jeg kan have samtaler alene med dig/jer som forældre fra begyndelsen af. Vi vil typisk tale sammen herom over telefonen eller til de første samaler.